Sort stork

Ciconia nigra

Black Stork

Black Stork

Den sorte stork har formodentlig haft en lang historie her i landet, men allerede i begyndelsen af 1900-tallet var bestanden meget begrænset (Løppenthin 1967). Det sidste par af den oprindelige bestand ynglede i 1953 (Møller 1978), og siden har arten kun ynglet sporadisk i landet (Grell m.fl. 2004). I Central- og Vesteuropa findes enkelte, spredte bestande, hvoraf den spanske er den største. Arten er dog mest talrig i Østeuropa, hvorfra udbredelsen strækker sig videre østpå til Stillehavet. Fuglene fra den europæiske bestand er langdistancetrækkere.

Læs mere om arten i afsnittet fra Dansk Trækfugleatlas her

Mærkningsdata for Sort stork

 
Datavisning: genmeldinger    genmeldinger/mærkninger    mærkninger
Sæson: alle    vinter    forår    sommer    efterår
Periode: alle    før 2003    2003 og frem    seneste 365 dage


Datagrundlag

Mærkninger
Fugle mærket 4
- heraf mærket som unger 0 (0,0%)
Genmeldinger
Antal genmeldinger 39
Antal fugle 0
Genmeldingsandel 0,0%