Indtil midten af 1900-tallet ynglede sorthovedet måge stort set kun i floddeltaerne i Tendra Bay ved det nordlige Sortehav. En fredning i dette område i 1954 resulterede i en voldsom fremgang, og bestanden toppede med 360.000 par i 1985 (Goutner & Isenmann 1989). Herefter brød bestanden sammen og tæller nu ca. 50.000 par. I takt med denne udvikling skete der en spredning, både mod øst og vest (Hagemeijer & Blair 1997, Ardamatskaya 1999). Den europæiske bestand tæller nu flere tusinde par og har kerneområder i Tyrkiet, langs den europæiske Middelhavskyst og i Nordvesteuropa, især i Holland, hvor der nu yngler over 1.000 par (Mitchell m.fl. 2004). I Danmark blev sorthovedet måge første gang fundet i 1931, og den har herefter været en regelmæssig, men sjælden gæst. I 1989 lykkedes det et par at få unger, og siden 1998 har arten ynglet hvert år. Sorthovedet måge overvintrer især i Middelhavets nordlige del, men siden 1950erne er arten blevet en hyppigere vintergæst i Nordvesteuropa. Nu overvintrer flere tusinde fugle her.
Læs mere om arten i afsnittet fra Dansk Trækfugleatlasher
menu