Gøgens kukken er en velkendt forårsbebuder, der sædvanligvis lyder fra starten af maj, når gøgen vender tilbage fra vinterkvarteret i Afrika. Gøgen er en almindelig dansk ynglefugl, og som den eneste danske fugl er arten redeparasit, der lægger æg i andre arters rede og overlader opfostringen til værtsfuglene (oftest engpiber, rørsanger eller jernspurv). Arten er insektæder og findes i en række forskellige biotoper, primært hvor der er rigeligt med værtsfugle. Arten findes vidt udbredt fra Europa mod øst til Central- og Østasien. Europæiske og vestsibiriske fugle overvintrer i Afrika syd for Ækvator, mens østlige bestande overvintrer i Sydøstasien, men den nøjagtige beliggenhed af trækdeleren er ikke kendt. De voksne gøge forlader landet fra midten af juli, og ungfuglene følger efter i løbet af september. Trækket foregår næsten ubemærket (om natten), og kun få fugle ses efter september. Gøgebestanden er formentlig gået tilbage som følge af biotopsændringer, der har betydet tilbagegang hos artens primære værtsfugle, som især er knyttet til moser og enge.
Læs mere om arten i afsnittet fra Dansk Trækfugleatlasher
menu