Den hvide stork var i 1800-tallet en meget almindelig ynglefugl i Danmark, og i slutningen af århundredet var antallet af ynglepar omkring 4.000 (Løppenthin 1967). I 1939 blev antallet af ynglepar anslået til 1.200, og siden er det gået ned ad bakke for den danske bestand (Løppenthin 1967, Grell 1998). I 2000 og 2004 ynglede kun tre par i Danmark, og arten er opført på Den danske Rødliste (2004) som kritisk truet. I det det meste af Europa var storkebestanden ligeledes udsat for en kraftig tilbagegang fra 1970 til 1990, men i perioden 1990-2000 voksede mange bestande dog atter moderat. Storken er langdistancetrækker og afhængig af termik og undgår derfor store vandområder under trækket.
Læs mere om arten i afsnittet fra Dansk Trækfugleatlasher
menu