Sildemågen yngler langs Nord- og Vesteuropas kyster fra Hvidehavet til Den Iberiske Halvø. Arten er opdelt i tre underarter: L. f. fuscus, som yngler i Østersøen og det nordlige Skandinavien, L. f. intermedius, som yngler i det sydlige Skandinavien og Vadehavet, og L. f. graellsii, som bl.a. yngler på De Britiske Øer og i Kanal-egnene. Den danske sildemågebestand voksede gennem 1940erne og 1950erne, og er i dag estimeret til 4.000-6.000 par. Den yngler på Bornholm og Græsholmen i Østersøen og i de indre danske farvande, Kattegat, Limfjorden og ved de vestjyske fjorde og i Vadehavet. De fleste danske ynglefugle tilhører underarten intermedius, og fuscus yngler med 5-10 par på Bornholm og Græsholmen (Lyngs 2005). L. f. graellsii overvintrer mellem De Britiske Øer og Marokko, L. f. intermedius trækker enten langs Europas vestkyst eller over det europæiske fastland til hhv. Vestafrika og Middelhavsområdet, mens L. f. fuscus trækker syd eller sydøst til det østlige Middelhav eller videre til Østafrika syd for Sahara. I Danmark observeres flest trækkende sildemåger i april-maj og august-september.
Læs mere om arten i afsnittet fra Dansk Trækfugleatlasher
menu