Spætmejsen er stærkt knyttet til løvskov, især områder med ældre ege- og bøgetræer. Den er udbredt over det meste af Danmark med undtagelse af Vestjylland, hvor den er pletvis forekommende. Arten er vidt udbredt gennem hele Europa og Asien, fra nordgrænsen af løvskovszonen i Mellemskandinavien og Sibirien til Nordafrika og Mellemøsten og gennem Asien til Japan og det sydøstlige Kina (Harrap & Quinn 1996). Den europæiske og danske bestand er stabil til svagt stigende, men kan svinge lokalt fra det ene år til det andet (Matthysen 1998). Arten regnes for at være stedfast med nogen ungespredning i Europa (Matthysen 1998) såvel som i Danmark, hvor den mangler på en række øer (Grell 1998). Større vandringer af individer er sjældne, men dog velkendte (Matthysen 1998). Meget sjældent kan arten optræde invasionsagtig, også i Danmark, hvor den så optræder i mindre antal på træklokaliteter. Racen i det vestlige Rusland (asiatica) optræder med hyppigere mellemrum invasionsagtig og i større tal i Finland og Nordsverige (Matthysen 1998).
Læs mere om arten i afsnittet fra Dansk Trækfugleatlasher
menu